Dag 31+32 - Onsdag & Torsdag

Dag 31 – Onsdag (24.09.2025):
Jeg brugte mere tid end de foregående dage på Community Management, hvilket gjorde, at jeg kom rundt på alle profilerne på tværs af kanalerne (Instagram, Facebook, TikTok og LinkedIn). Derudover talte jeg med Karoline om, at jeg skulle prøve at lave den Charlie & Lola–ChatGPT-trend med nogle af vores kampagnebilleder.

Dag 32 – Torsdag (25.09.2025):
I forbindelse med udgivelsen af et nyt afsnit af dokumentarserien “BESTSELLER på vrangen” var der kun to forskellige opslag (begge dynamiske annoncer), hvor en person kommenterede på dokumentaren. På det ene opslag skrev hun blot: “Bestseller 😡😡”, mens hun på det andet gik i dialog i en længere tråd med en person, hun kendte, der havde kommenteret på opslaget. Begge kommentarer svarede vi (Karoline og jeg) på den måde, vi vurderede passede bedst.

Senere på dagen introducerede Karoline mig til, hvordan man laver annoncer på Pinterest. Der findes tre forskellige typer kampagner: Reach (awareness – at nå ud til så mange som muligt), Consideration (at ramme potentielle kunder) og Conversion (at ramme kunder, der allerede er i en købsrejse). Jeg skal fremover oprette annoncer i Reach- og Conversion-kampagnerne. Malene vil dog sætte mig yderligere ind i detaljerne på mandag.