I forbindelse med dokumentarserien “BESTSELLER på vrangen” lagde jeg kun mærke til én enkelt kommentar på et af vores Facebook-opslag – også da jeg tjekkede flere gange senere på dagen.
Jeg havde vores “bi-weekly check-in” med Karoline, hvor vi talte om, at jeg ville få en ekstra opgave i forhold til at udvikle mit læringsmål 4: “Jeg vil kunne arbejde med performanceanalyse af sociale medieopslag, f.eks. ved at bruge værktøjer som Meta Business Suite, og anvende data til at evaluere og forbedre content.” Konkret bliver det i relation til Vero Modas Pinterest-performance.
Dag 28 – Fredag (19.09.2025):
Der var stadig ikke kommet flere kommentarer omkring dokumentarserien – hverken da jeg tjekkede fra morgenstunden eller senere på dagen.
Midt på dagen oplevede vi, at brandalarmen gik, lige efter vi havde taget frokost og sat os. Vi måtte derfor ud på forpladsen foran hovedindgangen, hvor der ankom i alt fire brandbiler og en indsatslederbil. Heldigvis viste det sig at være en sensor i køkkenet, som havde reageret på noget, og vi kunne komme ind igen efter 15–20 minutter.