Dag 13 - Fredag

Dagen startede som normalt med Community Management, hvor jeg svarede på diverse beskedanmodninger, kommentarer og omtalte opslag på de forskellige Instagram-profiler (Vero Moda, Mamalicious, Aware og Vero Moda Girl). Derefter håndterede jeg beskeder på Facebook via Meta Business Suite og til sidst kommentarer, omtaler og beskeder på TikTok-profilerne for Vero Moda, Mamalicious og Aware.

Da contentplanen for Vero Moda på Instagram ikke var blevet færdiggjort af Emil (vores Content Creator), skulle jeg hurtigt lave copywriting på de udskiftede opslag og derefter schedulere dem. Det betød, at jeg kom lidt bagud i løbet af dagen, men jeg fik indhentet det hele og blev færdig til tiden.

Herefter kunne jeg gå videre til scheduleringen af TikToks for Vero Moda, Mamalicious og Aware.

Jeg fik også sendt den ugentlige Global Content Plan for uge 36, så de andre lande kan bruge det indhold til deres profiler.

Til sidst schedulerede jeg YouTube for den kommende uge ved at genbruge de samme TikToks, som også skal postes i løbet af ugen.