Dag 10 - Tirsdag

I dag startede jeg med at arbejde hjemme i ca. 1,5 time med Community Management. Derefter tog jeg ind til Aros kl. 9, hvor vi skulle til et TikTok-event. Her fik vi morgenmad, hvorefter der var fem oplæg om, hvordan en virksomhed bedst kan performe på TikTok – bl.a. om forskellige måder at annoncere på. Efter oplæggene var der et panel bestående af Karoline, to andre deltagere samt en repræsentant fra TikTok. Eventet blev afsluttet med frokost på Aros fra kl. 12–13.

Efter eventet havde vi et møde med vores kontaktperson fra TikTok, som også havde holdt det første oplæg. Her talte vi om, hvordan vi arbejder med TikTok i dag, samt mulige fremtidsplaner.

Da jeg allerede havde arbejdet hjemmefra inden eventet og mødet, fik jeg lov til at arbejde hjemme den sidste 1,5 time i stedet for at tage tilbage til kontoret.