Dag 3 - Fredag

Jeg startede dagen med at tjekke beskedanmodningerne for Vero Moda. Da jeg var kommet i bund med dem, begyndte jeg at tjekke Mamalicious og Aware. Jeg brugte omkring 45 minutter på dette.

Som en del af Community Management gennemgik jeg Vero Moda’s TikTok, hvor jeg skulle interagere med vores kunder ved at like deres kommentarer og eventuelt svare dem. Der er dog et helt andet toneleje på TikTok end på Instagram og Facebook – fx at skrive “Looking fire 🔥🔥🔥” eller andre mere “spicy” kommentarer. Dette gælder både på vores egne opslag, men også når vi gennemgår TikTok for videoer, hvor Vero Moda er tagget, samt svarer på diverse spørgsmål omkring produkter osv. For at vise vi er mere end bare et brand og at vi ser vores kunder. Dette understøtter mit læringsmål 3.

Jeg fik til opgave at sende en “Global Content Plan”-mail til vores partnere, som indeholder feed- og story-indhold, de kan bruge på deres sociale medier. Denne mail kommer jeg til at stå for at sende hver uge.

Jeg schedulerede TikToks til Mamaliciouse ud fra de billeder, der var planlagt til den kommende uge. Jeg stod for at skrive en caption, der passer til Mamalicious’s visuelle identitet. Jeg har bl.a. lavet captionen “Baby on board, style in check ✨” til maternity outfits inspo-billeder og “A photo today, a treasure forever 💛” til your reminder to capture your bump!-billeder, som understøtter mit læringsmål 2.

Jeg blev også introduceret til Meta Business Suite, hvor jeg lavede Community Management på Vero Moda’s Facebook. Her skal tonelejet være meget mere venligt og blidt, da det typisk er en anden aldersgruppe, også igen for at se og lytte til vores kunder. Her begyndte jeg på mit læringsmål 4.